Denne landsby er beliggende i den nordøstlige del af Axarquia regionen i Rio de la Cueva-dalen. Den var oprindelig en militærbase grundlagt af de katolske konger som led i erobringen af Velez-Malaga. Floden Riogordo flyder tæt på landsbyen. Byen har omkring 2.700 indbyggere og ligger ca. 400 m over havet. En stor del af området omkring landsbyen er temmeligt fladt og vandes af floden. De vigtigste afgrøder kommer fra korn- og grøntsagsmarker, olivenlunde og vinmarker. Rio Gordo har været beboet af fønikere, romere, og også senere af araberne, som slog sig ned her. Gadernes udformning i den gamle bydel er et vidnesbyrd om den arabiske belejring. Sognekirken Nuestra Señora de Gracia ligger i den øvre del af byen. Den er blevet renoveret for nyligt, men dateres tilbage til det 16. årh. Endnu en bygning af interesse er kapellet Jesus Nazareno, bygget i begyndelsen af det 18. årh. Indvendig byder kirken på meget interessant. Der er mange dejlige spadsereture rundt om byen i det omkringliggende landskab. Den gamle mølle Virgin de Belén i udkanten af byen er et dejligt uspoleret sted i grønne omgivelser ved en idyllisk flodbred, og kan byde på et par timers afslapning. Påskeugen, hvor lidelseshistorien om Jesus Kristus bliver opført, er meget populær i området. En af de andre populære fester er Candil-festen, som afholdes i begyndelsen af september. Byen ligger 34 km fra Málaga, hvortil der er daglige busafgange. |