Byen Colmenar er beliggende 694 meter over havoverfladen og ca. 30 kilometer fra Malaga. Den har et indbyggertal på 3.424 og en varieret og blomstrende lokal industri, hovedsaglig baseret på landbrugsprodukter. Den udmærkede honning, som er produceret her, er ligeledes værdsat nær og fjern.
Her var mennesker allerede i den yngre stenalder, og man har også fundet spor af romerske og arabiske beboelser. I cortijo de los Moriscos, er der fundet romerske mønter, og i Cortijo de los Guájaras en støbeform, brugt til fremstilling af arabiske medaljer. I året 1487 var der et større oprør i Colmenar grundet Velez’ fald.
Nu om dage, er den gamle arabiske stil med smalle og snoede gyder, stadig bevaret i den historiske del af byen. Indvendig har husene patios (gårdhaver), som er meget benyttet i de varme sommermåneder. Udvendig er de toetagers, hvidkalkede huse dækket af blomster.
Sognekirken Nuestra Señora de la Asunción er nok byens største seværdighed. I lighed med andre byer i Axarquia regionen blev denne kirke påbegyndt i det 16. århundrede og færdigbygget i midten af det 17. århundrede.
Et andet monument, som er værd at besøge er hermitagen, Nuestra Señora de la Candelaria, byen skytshelgen. Bygningen blev påbegyndt i det 17. århundrede og har undergået en del ændringer igennem årene. Af interessante steder uden for byen kan nævnes Los Chivos hulerne, La Pulsera, Mina de Caravaca og cortijo’erne nævnt ovenfor.
Det er en elegant og charmerende landsby, som tiltrækker en del turister, grundet den korte afstand til Malaga, hvor til der er daglige busforbindelser. Den har skyggefulde alléer, foretninger, banker, barer og restauranter og en kommunal swimming pool.
Kirkens hvide tårn knejser over de snoede gader, og i det varme klima føles livet værd at leve.