.Country Properties in Competa, Andalucia, Southern Spain Costa Del Sol, Competa, Torrox, Sayalonga, Canillas de Aceituno, Country Properties in Malaga Costa del Sol Properties in Spain.

Kort

Country Properties in Competa, Andalucia, Southern Spain Costa Del Sol, Competa, Torrox, Sayalonga, Canillas de Aceituno, Country Properties in Malaga Costa del Sol Properties in Spain.

Denne hvidkalkede landsby befinder sig klods op af Sierra Tejedas naturreservat, tæt på Sayalongadalens spids. Den ligger 576 meter over havoverfladen, har omtrent 600 indbyggere og er lettilgængelig, med kun en halv times kørsel til kystmotorvejen nær Algorrobo. Tre busser har daglig rutefart gennem landsbyen, og videre til landsbyer og kystbyer på sin vej til Málaga, regionens hovedstad. Alternativt, kan man krydse dalen og bevæge sig sydpå, tage længere ind i bjergene, eller besøge det imponerende naturreservat.

Canillas de Albaida (”hvide fjer”) blev grundlagt af araberne, og Santa Ana-kirken – et historisk vartegn – er bygget på grunden tilhørende den gamle moské. Byens hovedtorv er nyligt brolagt og renoveret og er kendetegnet ved de storslåede døre, vægge og vinduer på ”Nuestra Señora de la Expectación”, sognekirken fra det 16. århundrede.

Nu om dage er Canillas de Albaida et stille, sorgløst sted, med attraktive restauranter der byder på engelsk, marrokansk og selvfølgelig spansk mad, samt skyggefulde cafeterasser hvor du kan slappe af.

De lokale retter serveret her tæller blandt andet fennikelsuppe, ”potaje de hinojos”, og den lækre mandel/hvidløgssuppe, ”ajo blanco”.


 

Hvis du besøger naturreservatet via vejen der går fra toppen af landsbyen, finder du let en attraktiv picnicplads – ”la Fabrica de la Luz”. Her er borde, bænke, grill-områder, fontæner og toiletter, og du kan nyde dit måltid i skyggen af de velduftende nåletræer akkompagneret af lyden fra den nærliggende å.

Denne plads fungerer som base for vandreture, og der er masser af attraktive ruter gennem parken, lige fra en halv times skånsom slentring til barske bestigningsforsøg på ”La Marona” – Sierra Tejedas højeste tinde, som ligger 2000 meter over havoverfladen, og oftest er snedækket om vinteren.