.Country Properties in Competa, Andalucia, Southern Spain Costa Del Sol, Competa, Torrox, Sayalonga, Canillas de Aceituno, Country Properties in Malaga Costa del Sol Properties in Spain.

Denne smukke landsby er beliggende blot 10 kilometer fra den travle by, Velez Malaga og 45 minutters kørsel fra provinshovedstaden, Malaga. Byen ligger 96 meter over havoverfladen, og har et indbyggertal på omkring et par tusinde. Benamargosa floden flyder forbi landsbyen, og i den frodige floddal gror der subtropiske frugttræer såvel som traditionelle oliven-, appelsin- og citrontræer og store områder med vinmarker. Det er en sand grøn oase i det klippefyldte landskab. Som bynavnet antyder, blev den grundlagt af araberne for mange århundreder siden, og i lighed med de øvrige byer i Axarquia, er den spækket med historie.

Charmen ved den gamle bydel er understreget ved en overflod af blomsterkrukker på husene og under vinduerne og små skyggefulde pladser med springvand. Den historiske bydel er prydet af Benamorgosas arkitektoniske juvel, Encarnación Kirken (Opstandelses-kirken), hvis byggeri blev påbegyndt i det 16. århundrede. I de senere år er mange af landsbyens huse blevet renoveret i harmoni med byens’gamle verdens’ charme. Forretninger, banker, populære barer og restauranter, sørger for den lille befolknings behov.