Denne lille landsby, med kun 500 indbyggere, befinder sig i en smuk dal i den nord-østlige del af Axarquia-regionen, lige under nabolandsbyen Canillas de Albaida. Med bil er området lettilgængeligt, og tre kvarters kørsel bringer dig til kystbyerne og -feriestederne, men hvis du vil, kan Archez’ butikker, banker, barer og restauranter opfylde alle dine daglige behov. Landsbyen blev grundlagt af araberne i det 13. århundrede, og den fantastiske minaret fra det 14. århundrede bærer vidnesbyrd om denne arv, mens det senere tilbyggede klokketårn markerer byens ”generobring”. Cájulafloden løber gennem landsbyen, og om sommeren ser man hestene græsse langs flodlejet. Den omkringliggende dals stejle sider er tykt beplantet med avocado, citron, appelsin og oliven, samt mandler, hvis sarte hvide blomster hvert forår minder om den sne det varme klima ellers forhindrer. Tierra Sejeda-bjergene danner en dramatisk kulisse om landsbyen og minder én om de mange vandreture man kan nyde på nærliggende ruter.