Country Properties in Competa, Andalucia, Southern Spain Costa Del Sol, Competa, Torrox, Sayalonga, Canillas de Aceituno, Country Properties in Malaga Costa del Sol Properties in Spain.

Kort

Almuñecar er beliggende på Costa Tropical, Granada’s Middelhavskyst. Historien om denne dejlige kystby begynder mange århundreder før vores tidsregning. Den har været under indflydelse af  egypterne, grækerne, karthagenerne, og været koloniseret af fønikerne og romerne. Glansperioden under den romerske og arabiske periode er bevaret  flere steder i Almuñecar. Her kan nævnes ruinerne af de romerske huse og den fantastiske akvadukt, som stammer fra det 1.årh. f. Kr. Den arabiske periode er bevaret ved det gamle fort, bygget på ruinen af et romersk fæstningsværk. I Almuñecar’s arkæologiske museum kan den besøgende nyde mange fund fra de forskellige perioder i byens historie.
Almuñecar ligger dejligt mellem havet og bjergene i baglandet. For naturelskere er der Cerro Gordo Nationalpark og stranden ved Cantarrijan, såvel Middelhavets kyst lokker dykkeinteresserede fra hele verden, som kommer hertil for at dyrke deres sport. I vores dage er turisme en vigtig del af den lokale infrastruktur. De venlige mennesker og det milde, solrige klima er virkelig med til at gøre denne egn så populær.